Kliniske diætister

Kliniske diætister varetager kost og diætbehandling af sygdomme og personlig vejledning af patienter. Kliniske diætister har ikke noget forbeholdt virksomhedsområde, da det blev vurderet, at rådgivning uden den fornødne uddannelse ikke umiddelbart var en fare for patientsikkerheden.

Den politiske begrundelse for at autorisere denne gruppe var, at patienterne skulle kunne føle sig trygge ved at henvende sig til diætister, der havde den fornødne uddannelse til at give korrekte kostråd. Titlen er således beskyttet ved autorisationsordningen og ingen må kalde sig diætister eller kliniske diætister uden at være det.

Kliniske diætister har i kraft af deres uddannelse en viden om kostens sammenhæng med sygdomme, og hvorledes kosten kan være en del af behandlingen. De arbejder oftest på sygehuse, i lægehuse eller i egen praksis. De er forpligtede til at føre journal.

Her kan du læse om regler, der vedrører diætister:

Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.)
(Journalføringsbekendtgørelsen)

Om journalføring og epikriser

Reglerne om patientrettigheder

Vejledning om identifikation af patienter og anden sikring mod forvekslinger i sundhedsvæsenet
(Identifikationsvejledning)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.