Autorisationslovens formål er patientsikkerhed. En lang række opgaver i sundhedsvæsenet må kun udføres af personer med en bestemt autorisation. Det fremgår af autorisationsloven. Formålet er at styrke patientsikkerheden ved at placere et klart ansvar. De opgaver, som kun må udføres af personer med en bestemt autorisation, kaldes forbeholdt virksomhed.
Lægers forbeholdte virksomhed er bl.a. at behandle med receptpligtig medicin, at anvende røntgen og at foretage operative indgreb. Men i det daglige har mange andre personalegrupper med medicin at gøre. Der står nemlig også i loven, at lægen kan bruge en medhjælp. Det betyder i praksis, at en lang række af lægens forbeholdte opgaver kan varetages af andre, fx sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Det drejer sig fx om medicingivning. De fungerer så som lægens medhjælp. At “opgaven er forbeholdt” betyder, at det stadig er lægen, som har det overordnede ansvar. Hvordan det kan foregå i praksis, kan du læse om i regelsættet for anvendelse af medhjælp.
Alle autoriserede sundhedspersoner er forpligtede til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed i deres arbejde.
Brug af medhjælp er et væsentligt omdrejningspunkt for, at der være en fleksibel opgavevaretagelse i sundhedsvæsenet og i den sociale sektor. Reglerne for, hvornår og hvordan autoriserede sundhedspersoner med forbeholdt virksomhed må bruge medhjælp, kan du læse i bekendtgørelsen og vejledningen om anvendelse af medhjælp.
Hvad de enkelte autorisationer i sundhedsvæsenet står for og har som forbeholdt virksomhed kan du læse nedenfor:
Optikere mv
Fodterapeuter
Social- og sundhedsassistenter
Den kommenterede autorisationslov, som jeg har skrevet sammen med Anna Murphy, kan købes gennem DJØFs forlag her.