Patientrettigheder er forudsætningen for enhver behandling. Loven slår fast, at det er patienten der bestemmer, om han eller hun ønsker en konkret behandling. Patienter kan dog ikke forlange at få en bestemt behandling.
Ingen behandling må udføres uden patientens informerede samtykke. Den eneste undtagelse er bestemmelserne om tvang i psykiatriloven.
Formålet med lovgivningen er at sikre patientens selvbestemmelse i alle forhold.
Patienten har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. Patienten kan også frabede sig information. Patienter over 15 år kan selv give samtykke, men forældrene skal inddrages. Er barnet under 15 år, er det forældrene, der skal samtykke. Reglerne afgrænser også, hvornår oplysninger om patienten kan videregives til andre.
I følgende regler kan du læse mere om patientrettigheder:
Sundhedslovens afsnit om patientrettigheder
BEK nr 665 af 14/09/1998
Bekendtgørelse om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv.
VEJ nr 161 af 16/09/1998
Vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv.
VEJ nr 10409 af 20/12/2007 – Gældende
Vejledning om patienters/beboeres retsstilling på plejehjem og i plejeboliger
BEK nr 322 af 03/04/2012
Bekendtgørelse om lægers forpligtelser i forbindelse med livstestamenter m.v.
VEJ nr 33 af 11/04/2012
Vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling
(Til landets sygehuse m.v.)
VEJ nr 9025 af 17/01/2014
Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling, uden for sygehuse
(til landets praktiserende læger, præhospitalt personale, hjemmesygeplejen, plejecentre m.v.)